Vedtægter
Foreningens grundlov — vedtaget på generalforsamlingen 7. september 2026.
§ 1 Navn og hjemsted
Foreningens navn er EARTH WEAVERS.
Foreningen har hjemsted i Holbæk Kommune, Danmark.
Foreningen har aktiviteter i hele verden.
§ 2 Foreningens formål
EARTH WEAVERS er en almen forening, der arbejder for at skabe mere håndlavet, lokal, bæredygtig produktion, ved at udbrede færdigheder i traditionelle håndværk og selvforsyning, facilitere lokale læringsfællesskaber og bidrage til videns- og ressourcedeling.
Foreningens formål er almennyttigt og indebærer: · at bevare, udvikle og dele praktiske færdigheder inden for håndværk, naturkundskab, selvforsyning og bæredygtig livsstil. · at skabe lokale læringsfællesskaber, hvor mennesker kan mødes på tværs af alder, baggrund og erfaring. · at forbinde mennesker gennem fælles produktion, undervisning og samarbejde. · at støtte en regenerativ kultur, hvor vi skaber bedre trivsel for både naturen og mennesker. · at udvikle og drive fælles infrastruktur, netværk og digitale værktøjer, der gør workshops og lokale fællesskaber lettere at skabe og vedligeholde.
Foreningen er almennyttig, non-profit og arbejder ikke for at skabe økonomisk gevinst til medlemmerne. Eventuelt overskud anvendes alene til at fremme foreningens formål.
§ 3 Aktiviteter
Foreningen kan blandt andet: · arrangere workshops, kurser, foredrag, samlinger og kulturelle aktiviteter. · etablere og støtte lokale EARTH WEAVERS-fællesskaber. · udvikle en digital platform og værktøjer til vidensdeling og fællesskab. · samarbejde med andre foreninger, institutioner, virksomheder og organisationer med sammenfaldende formål. · modtage medlemskontingenter, fondsmidler, donationer og andre indtægter, der understøtter foreningens formål.
§ 4 Medlemskab
Som medlem kan optages enhver person, der ønsker at støtte foreningens formål og værdier.
Medlemskab opnås ved betaling af fastsat medlemskontingent.
Medlemmer har ret til: · at deltage i foreningens aktiviteter efter gældende regler. · at deltage i generalforsamlingen. · at stille forslag og stemme ved generalforsamlingen.
Medlemmer har pligt til at respektere foreningens formål og vedtægter.
§ 5 Kontingent
Bestyrelsen fastsætter kontingentets størrelse.
Bestyrelsen kan fastsætte forskellige medlemskategorier, så længe de understøtter foreningens formål.
Medlemskontingenter anvendes til: · drift af foreningen. · lokaleleje og vedligehold af Skovhaven. · afholdelse af aktiviteter, herunder workshops. · administration og koordinering. · udvikling af fælles platform og ressourcer. · understøttelse af lokale fællesskaber.
§ 6 Lokale fællesskaber
EARTH WEAVERS kan etablere lokale fællesskaber under foreningens navn.
Lokale fællesskaber arbejder efter foreningens værdier og formål.
Lokale fællesskaber kan: · arrangere lokale aktiviteter. · skabe netværk mellem medlemmer. · foreslå nye initiativer.
Bestyrelsen fastlægger rammerne for samarbejdet mellem hovedforeningen og lokale fællesskaber.
Lokale fællesskaber, der frivilligt laver aktiviteter for foreningens medlemmer, kan få dækket udgifter til deres aktiviteter.
§ 7 Generalforsamlingen
Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.
Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt.
Indkaldelse sker med mindst 14 dages varsel.
Dagsordenen skal mindst indeholde: 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning. 3. Fremlæggelse af årsregnskab. 4. Fremlæggelse af budget. 5. Behandling af indkomne forslag. 6. Valg af bestyrelsesmedlemmer. 7. Valg af revisor. 8. Eventuelt.
§ 8 Stemmeret
Alle aktive medlemmer har én stemme.
Der kan ikke stemmes ved fuldmagt, medmindre generalforsamlingen beslutter andet.
Beslutninger træffes ved simpelt flertal.
Ved ændring af vedtægter kræves mindst 2/3 flertal.
§ 9 Bestyrelsen
Foreningen ledes af en bestyrelse på 3-7 medlemmer.
Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen.
Bestyrelsen konstituerer sig selv med: · forperson · næstforperson · bestyrelsesmedlem · kasserer · medlemsrepræsentant
Bestyrelsen varetager: · den overordnede ledelse af foreningen. · økonomisk ansvar. · udvikling af foreningens strategi. · ansættelse og ledelse af eventuelle medarbejdere.
§ 10 Daglig ledelse og ansatte
Bestyrelsen kan ansætte en daglig leder og øvrige medarbejdere til at varetage foreningens aktiviteter.
Ansatte arbejder for at fremme foreningens formål.
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes af bestyrelsen.
§ 11 Økonomi og regnskab
Foreningens regnskabsår følger kalenderåret.
Bestyrelsen er ansvarlig for foreningens økonomi.
Foreningens midler må alene anvendes til at fremme foreningens formål.
Ingen medlemmer kan modtage udbytte eller andel af foreningens overskud.
§ 12 Tegningsret
Foreningen tegnes af forpersonen og kassereren i fællesskab.
Bestyrelsen kan give fuldmagt til daglig leder til almindelig drift.
§ 13 Hæftelse
Foreningen hæfter alene med sin formue.
Medlemmer og bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke personligt for foreningens forpligtelser.
§ 14 Vedtægtsændringer
Ændringer af vedtægterne kræver beslutning på en generalforsamling med mindst 2/3 flertal.
§ 15 Opløsning
Opløsning af foreningen kræver mindst 2/3 flertal på to på hinanden følgende generalforsamlinger.
Ved opløsning skal eventuelle midler anvendes til et almennyttigt formål, der ligger i forlængelse af foreningens formål, eller en almennyttig forening i Danmark, hvis formål ligger i tråd med foreningens egne.
Vedtaget
Vedtægterne er vedtaget på generalforsamling den 7. september 2026.
Det underskrevne eksemplar ligger hos foreningen. Vil du se det, så skriv til dream@earthweavers.dk.
Sidst rettet mandag den 7. september 2026
